Trives du med at kombinere teknisk specialistviden, kundekontakt og internationale opgaver? Kan du lide at finde løsninger på komplekse tekniske udfordringer, og motiveres du af at arbejde med højteknologisk røntgenudstyr i en branche, hvor kvalitet og præcision er afgørende?
Vi søger for EP-TeQ A/S i Skanderborg en Technical specialist, der vil spille en central rolle i installation, support og service af avancerede røntgenløsninger til kunder i Norden og Baltikum. Du bliver en del af en specialiseret virksomhed med stærke tekniske kompetencer og tætte relationer til både kunder og førende europæiske leverandører. Rollen kombinerer teknik, rådgivning, uddannelse/træning og rejseaktivitet, og du får stor frihed til selv at planlægge og drive dine opgaver.
Med reference til virksomhedens Management Team bliver du en vigtig teknisk sparringspartner for både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Installation, idriftsættelse og konfigurering af avanceret røntgenudstyr hos kunder
- Fejlfinding, support, uddannelse/træning og serviceopgaver – både remote og onsite
- Teknisk rådgivning og sparring, der hjælper kunderne med at få størst mulig værdi af deres investering
- Deltagelse i presales-processer, herunder afdækning af kundebehov og præsentation af tekniske løsninger
- Udarbejdelse af tekniske løsningsforslag og bidrag til tilbudsarbejde
- Tæt samarbejde med internationale leverandører og andre tekniske specialister
- Rejseaktivitet i Norden og Baltikum i forbindelse med installationer og service
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende specialistrolle i en teknologidrevet virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest avancerede røntgenløsninger. Herudover vil du få mulighed for at stifte bekendtskab med dele af virksomhedens stærke produktprogram under hensyntagen til dine præferencer og kompetencer.
Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor videndeling, samarbejde og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen. Samtidig får du stor selvstændighed og mulighed for at præge både din egen rolle og de løsninger, der leveres til kunderne.
Virksomheden investerer aktivt i kompetenceudvikling gennem oplæring, træning hos leverandører og løbende certificeringer. Derudover får du mulighed for at opbygge et stærkt internationalt netværk gennem samarbejde med kunder og teknologipartnere på tværs af landegrænser. Der tilbydes naturligvis en attraktiv lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring.
Forventninger til dig:
- Du har erfaring med installation, service eller teknisk support af avanceret udstyr
- Du har sandsynligvis en teknisk uddannelsesbaggrund inden for elektronik, el-teknik, automation eller lignende
- Du motiveres af at arbejde hands-on med teknologi og samtidig have tæt dialog med kunder
- Du har interesse for både hardware og software
- Du har erfaring med røntgenudstyr, inspektionsudstyr eller andet avanceret teknisk udstyr
- Du trives med selvstændigt ansvar og kan samtidig indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere
- Du er indstillet på 7 - 10 rejsedage om måneden
- Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale
Som person er du nysgerrig, løsningsorienteret og drevet af at problemløse og skabe værdi for dine kunder. Du kan lide at lære nyt, tager ejerskab for dine opgaver og trives i et uformelt miljø med frihed under ansvar.
Vi forventer, at du har bopæl således, at transporttiden til virksomhedens domicil i kanderborg udgør maksimalt én time.
(2).png)
Vores kunde EP-TeQ A/S er en overskudsgivende specialist-virksomhed etableret i 2004, der har som formål at gøre elektronikfremstilling mere konkurrencedygtig og bæredygtig. Det gælder både fremstilling af elektronikprodukter og tilhørende produktionsprocesser.
Virksomheden skaber værdi for sine kunder gennem dyb indsigt og effektiv anvendelse af udvalgt maskinudstyr og værktøjer, som importeres fra en række af verdens førende leverandører. Virksomhedens marked er Norden, Baltikum og Benelux, hvor kunder tilbydes rådgivning, service, support, træning og konfiguration af udstyr. Kompetencer og mange års erfaring i branchen gør, at virksomheden behersker evnen til at analysere krav, behov og ønsker, der sikrer et optimalt match og afkast af kundens investering.
Virksomhedens slogan "God forretning for alle" er baseret på stærke værdier, som er fællesnævneren for den måde, der arbejdes, tænkes og handles på.Læs mere om virksomhedenTiltrædelse:
1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning:
Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.
Yderligere information om stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm
